Vi søger en passioneret daglig leder til Karma Herning

Vil du arbejde i en hastigt voksende organisation? Og kan du løfte ansvaret for den daglige drift i en travl Cafe?

 

Cafe Karma’s organisation vokser, og lige nu har vi brug for en engageret daglig leder, til at løfte det daglige ansvar i Cafe Karma på Østergade i Herning. Der er tale om en fuldtidsstilling – i et stabilt og langsigtet samarbejde.

 

Lidt om dig:

Du er over 23 år og har erfaring inden for restaurations branchen. Du besidder en god forståelse for alle de processer og opgaver, der er forbundet med at drive en professionel cafe. Du er en serviceminded holdspiller der forstår at skabe motivation – og engagement iblandt personalet – ligesom du kan lide at skabe en sund og positiv kultur. Du er initiativtager og har øje for optimering af cafeens processer. Du er ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver.  

 

Dine Opgaver:

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Planlægning af dagligdagen
  • Service og salg
  • Vagtplanlægning & regulering
  • Driftsoptimering & processer
  • Oplæring & motivation af personale
  • Udvikling af organisationens kultur
  • Optimering af salgsprocesser (mersalg)
  • Varebestilling & kontrol
  • Egenkontrol & opfølgning
Om Karma:

Karma startede i 2010 med én enkelt cafe beliggende i Herning Østergade. Siden har vi åbnet en catering virksomhed, én cafe i herningCentret, én cafe Bruuns Galleri i Aarhus og i Aalborg Storcenter. Vi har også åbnet en søster restaurant, Familie Buffet Restauranten Liva. Vi er en organisation i rivende udvikling, der hele tiden har fokus på, at tilbyde vores gæster lækkert mad til fornuftige priser i hyggelige omgivelser. Endvidere har vi fokus på, at give gæsterne en fantastisk helhedsoplevelse både før, under og efter deres besøg. Hver eneste dag servicer vi omkring 1000 glade gæster til frokost og aften. Som arbejdsplads kan vi derfor tilbyde dig et fleksibelt og spændende job, hvor du indgår som en vigtig holdspiller i vores team og har rig mulighed for at udvikle dig. Du kan læse mere om Karma på www.cafekarma.dk.

 

Er du vores nye daglige leder? Send en motiveret ansøgning, sammen med dit cv og billede til job@cafekarma.dk. Skriv “Daglig Leder Herning Østergade” i emnefeltet. Vi indkalder til jobsamtaler løbende og ansætter den rette kandidat så snart der er et match.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

De bedste hilsner 
Team Karma

Vil du søge stillingen

Tryk her for at ansøge denne stilling. Skriv Daglig Leder Herning Østergade i emnefeltet.